Aktiviteter/møder

Alle foredrag starter kl. 19 (hvis ikke andet er anført).
Klublokalet (“Mørkhøj Bibliotek”, Ilbjerg Allé 38A, 2730 Herlev) åbnes kl. 18.
                                                                                                                                                           
Ret til ændringer forbeholdes.

 

2024

November

22. Per Hartvig, botaniker: Den geologiske historie og geomorfologiens indflydelse på floraen – en sammenligning mellem Danmark og Grækenland.

Mange abiotiske faktorer indvirker på planternes naturlige udbredelse, f.eks. temperatur, lysforhold og vand, men også historiske geologiske processer og voksestedernes underliggende geologiske sammensætning spiller en afgørende rolle, bl.a. gennem deres påvirkning af kemien i jordbunden. 

I foredraget sammenlignes geologiens og topografiens (landskabets) indflydelse på floraen i det flade Danmark med floraen i det bjergrige Grækenland. Skiftende istider har udraderet floraen i Danmark og den har siden har måttet indvandre på ny. Den nuværende flora i Danmark er således højst 12.000 år gammel. Grækenland ikke har været så hårdt ramt af nedisninger, og en stor del af floraen har overlevet klimaændringerne, bl.a. ved at vandre op og ned ad bjergene. Over tid har der ved isolation på bjergtoppene kunnet dannes nye arter. Bjergene fungerer således både som vugge for diversiteten og som museum. Det er hovedårsagen til, at Grækenland har langt over 1000 endemiske arter mod næsten ingen i den danske flora.

Der vil især blive lagt vægt på beskrivelsen af floraen i de græske serpentinområder, der huser mange endemer, og hvor arterne gennem evolutionen tillige har skullet tilpasse sig underlagets særlige kemiske sammensætning, som gør områderne utilgængelige for mange andre arter.

Mødet er flyttet til Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg i lokalet Møderum/Undervisning. 

29. Bog-flip.

Stenvennerne sælger ud af vores lager af bøger.

Mødet er flyttet til Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg i Fællesrummet.

Lørdag 30. Julefrokost på Telefonfabrikken.

Stenvennernes årlige traditionelle julefrokost – pris kr. 150.

December

lørdag 07. Bustur til stenmessen i Hamborg.

Igen i år kører Stenvennerne med Solibus til stenmessen i Hamborg – pris kr. 600Husk Pas.

 

2025

Januar

Lørdag 25. Stenauktion 2025 på Telefonfabrikken.

Liste og foto over auktionsgenstande kommer senere.

Marts

07. Ordinær generalforsamling 2025 på Telefonfabrikken.

Husk at ændringsforslag til stenvennernes vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. november 2024.