Alle foredrag starter kl. 19 (hvis ikke andet er anført), men der åbnes for klublokalet kl. 18.

----------------------------------------------------------------------------------------

 

2017

 

September

  1. Basar. Medlemmernes salg, bytte, sommerens fund m.m.

  8. Anders Leth Damgaard, formand for Den Danske Ravklub: "Verdenen inde i ravet". Medbring rav med insekter.

  9. og 10. Stenmessen København i Rødovrehallen. (Se annoncen i Lapidomanen 2017-3 side 26)

15 Allan Simonsen: "Ukendt emne"

16. og 17. Ture til Saltholm. (Se annoncen i Lapidomanen 2017-3 side 17)

22. Salik Rosing, Ph.D.: "Antropocæn".

29. Sten L. Jakobsen, Konservator: "Danekræ".

 

Oktober

  6. Tonci Balic Zunic, Ass. prof.: "Mineraler".

13. Asger Ken Pedersen, Adjungeret seniorforsker: "Vulkanske udbrudssteder i palæocæn, Grønland".

20. Ferie

27. Lukket (pga. biblioteks-arrangement)

 

November

  4. Løvfaldsfest. (se annoncen i Lapidomanen side 25)

 

----------------------------------------------------

Afviklet program:

 

 

2017

Januar

 

  6. Klubdag med små indlæg fra medlemmerne: Hardy Andersen, Tom Jørgensen, Tom Jørgensen.

13. Geolog Karl Aage Jørgensen: "Vulkaner".

   I 1966 rejste jeg første gang til Island for at besøge noget familie. Vi var deroppe i en uge og nåede både at besøge svovlkilderne ved Krysuvik, tingstedet Thingvellir og være en tur ude på Snæfellsnes, hvor vi boede ved foden af den store vulkan Snæfellsjökull, og var henne og spise på restauranten ved Budir, der ligger midt i en lava der presser sig ud i havet ved sydkysten af næsset. I strandkanten ligger det fineste grønne olivinsand.

   Da vi rejste hjem cirklede flyet over Surtsey der nyligt havde været i udbrud. Dette besøg blev starten på en livslang romance med vulkaner, der kulminerede med mit 2-årige ophold ved det nordiske vulkaninstitut 1977 til 79, hvor jeg aktivt deltog i overvågningen af Kraflavulkanen på Nordisland der var aktiv fra 1975 til 1985. Siden har jeg besøgt mange vulkaner rundt omkring i Verden.

20. Peter Myrhøj: "Den Kambriske Eksplosion".

   Dyrelivets pludselige synlige tilstedeværelse i Tidlig Kambrium indenfor det man i dag betegner som "Den Kambriske Eksplosion", var nok allerede under forberedelse i den tidligere Ediacara periode. Vi skal se lidt på de forskellige orhold og opfattelser.

27. Science talent-lektor Henning Haack: "Ejby meteoritten".

28. Stenauktion. Kl.13 på Telefonfabriken. Eftersyn fra kl. 11, auktion kl. 13, kaffe kl. 15. Auktionarius er igen Finn Hasselbom.

 

Februar

 

  3. Museumsleder Jesper Milán: "Kridtet, Kalken og den store massedød".

 

   Stevns Klint er et af de bedste steder i verden, at studere hvad der skete på

grænsen mellem Kridttiden og Tertiærtiden, hvor en enorm katastrofe udryddede over halvdelen af alt liv på jorden, inklusiv de store dinosaurer.

   Gennem tiden har der været mange teorier fremme om, hvad der egentligt skete på K/T grænsen og dette foredrag vil give en gennemgang af de forskellige ideer gennem tiden, samt den allernyeste viden.

 

10. Palæontolog Christian Mac Ørum Rasmussen: "Er gassen ved at slippe ud af urtidens superdrivhus?"

 

24. Mineralog Anna Katerinopoulou: "Fluorescerende mineraler".

 

Marts

 

  3. Generalforsamling. (Se Lapidomanen 2017-1 side 2)

 

10. Chefredaktør Christine Marvil: "Meteoritter".

 

11. Åbent hus arrangement hos Peter Myrhøj: Kl. 14.00 – 17.00, Søtoften 15, 2820 Gentofte.

 

   Til løvfaldsfesten hos Stenvennerne fornemmede jeg, at der var interesse for at se min samling, så jeg håber på et godt fremmøde. Hos mig kan i bl.a. se min store samling af fossiler m.m. fra Musholm Bugt, der danner kernen, og består af istransporterede blokke, de såkaldte Geschiebe fund. Det meste af denne del er fra de Palæozoiske perioder Kambrium, Ordovicium og Silur, derudover er der en del fra Jura og Kridt og lidt fra Danien og Eocæn.

  

   Jeg fik for nogle år siden en stor gammel samling fra 1800-tallet med gamle etiketter, derudover har jeg egne fund fra Sverige, Tyskland, Frankrig og England m.m. Sidst men ikke mindst har jeg også recente skaller, knogler og andre naturgenstande, samt de ting jeg erhverver på auktioner og messer. Min samling minder derfor nok mest af alt om et såkaldt Raritetskabinet, som dem man opbyggede i Renæssancen.

 

17. Emily Catherine Pope: "Serpentinites and the early Earth". Foredrag på engelsk, men vil forsøge at oversætte undervejs.

 

24. Hans Jørgen Hansen: "Verdens mest forunderlige aflejring: Fiskeleret”

 

   Hvad består det af? Hvordan er det dannet? En tilsvarende dannelse findes over det meste af jorden og så på samme tid. En række geologer fra udlandet har forsøgt at samle en komplet Fiskeler overgang ved at imprægnere med forskellige kunstige  harpiks og plastic midler, men det er endnu ikke lykkedes. Hvorfor mon ikke?
 

   Fiskelerets kemiske komponenter er så udsædvanlige i sammensætning, at Fiske ler standarden FC-1 er anerkendt som en af de få, der kan bruges som analytisk ædelmetal standard.
 

   Fiskelerets sorte farve skyldes et indhold af kulsod. Ifølge en berømt amerikaner (ikke ham i ved nok) skyldes det verdensomspændende skovbrande antændt af en meteor. Kulsoden farver gråkridtet gråt, så det var nok en langvarig skovbrand!
 

   Hvad er alderen af Fiskeleret? Hvor lang tid tog det at aflejre det? Hvorfor hedder det Fiskeler? Er der et rødt nedfaldslag efter et meteor-nedslag? Hvordan kan man analysere ilt isotoper i karbonater fra det sorte Fiskeler, når det er absolut kalkfrit?
 

   De røde kugler i Fiskeleret er de mikrotektitter?

 

31. Sara Edith Hoffritz (Geolog ved PELCON): "Vulkaner fra den ene ende af verden til den anden".

   Hør fortællinger om vulkansk arbejde på Volcán de Colima i Mexico og en tur ned til lavasøen Marum på Ambrym øen i Vanuatu.

 

   Volcán de Colima ligger på den centrale vestkyst af Mexico i en af de mere fredelige stater. Det lokale universitet kører et frivillig-program, hvor studerende verden over kan deltage og arbejde på den meget aktive vulkan. Vulkanen er et bogeksempel på en stratovulkan og hejser sig stolt op i landskabet. Den udspyder tyk lava, som ofte har tendens til at stoppe krateret til og dermed forøger risikoen for eksplosive udbrud, hvor kampsten på størrelse med biler kan flyve kilometer.

   Arbejdet på vulkanen involverer en masse forskellige metoder, bl.a. med måling af gasser, prøvetagning af vand og generelle observationer af aktiviteten. Men hvor meget kan en geolog egentlig forudsige et kommende vulkanudbrud?

 

   Turen går efterfølgende til det lille ø-rige mellem Australien og Fiji – Vanuatu. Vanuatu har to aktive vulkaner imellem sine øer, hvoraf foredraget vil tage dig helt tæt på Marum-vulkanen på øen Ambrym, også kendt som ’Black Magic Island’. Marum vulkanen er en af de få vulkaner i verden med en aktiv lava-sø, men vulkanen er også kendt for at være en af de vulkaner, der emitterer mest kuldioxid og svovldioxid i verden. Mængden af svovl er man slet ikke i tvivl om når man bosætter sig i telt på randen af krateret, men der postuleres yderligere om mængden af kuldioxid er skyld i klimaforandringer.

   Hør hvordan det påvirker lokal og globalsamfundet at have en vulkan som Marum i baghaven.

 

April

 7. Ane Elise Schrøder: ”En ny brachiopodslægt fra koldtvandskoralbankerne i Faxe: Asymmetri hos brachiopoder – økofænotypisk variation?”.

   Kort beskrivelse: ”Rhynchonella” flustracea (Buch, 1834) og ”Rhynchonella” faxensis (Posselt, 1894) fra Faxe Kalkbrud (mellem Danien, Faxe Formationen) har siden 1894 været beskrevet som to selvstændige arter. Detaljerede morfologiske studier af 2986 individer, fra Østsjællands Museums samling, kombineret med statistiske analyser har imidlertid vist, at de to tidligere arter tilhører samme art, hvor forskelle i ydre morfologi skyldes økofænotypisk variation.

   Derudover er der blevet opstillet en ny slægt, Obliquorhynchia, som arten er henført til. Arten hedder nu Obliquorhynchia flustracea. Artsnavnet flustracea er i litteraturen blevet tilskrevet Schlotheim. Det var imidlertid Buch (1834), der publicerede en beskrivelse af arten med dette navn, baseret på Schlotheims materiale indsamlet i Faxe Kalkbrud. Schlotheims foreslåede manuskriptnavn var oprindelig lustraceus, som kun fremgår af hans samlingskatalog (1832, 65, no. 62) udgivet efter hans død. Navnet lustraceus betragtes nu som et nomen nudum.

21. Jan Audun Rasmussen: ”Fossiler i moleret”

28. Anna Katerinopoulou: ”Fluorescerende mineraler”

 

Maj

25.-28. Tur til Öland i Kr. Himmelfarts-ferien med Bjørn Buchardt. (Se Lapidomanen 2017-1 side 7)

 

 

2016

 

 

Januar:

 

 

  8. Mineralgruppen (og øvrige medlemmer): "Demonstration af kvarts og dets mangfoldighed".

 

  Højre og venstresnoet kvarts, doppelender, tessiner, dauphine, muzo, skelet, tavle, gwindel, japaner-tvilling - baumbauer, fantom, faden, vindue, scepter, lanterne, kappe, polyeder, friedlaender, evt. flere.

 

  Medbring kvarts.

 

15. Anders Klitgård: "Præparering af fossiler".

 

22. Flemming Damslund: "Mineralernes kemi".

 

29. Troels Frøhlke Nielsen: "Et geologistudie af aflejringsmiljøer fra perioden Øvre Karbon på Svalbard. En eventyrlig geologisk beretning fra Svalbard – Isbjørnenes hjem".

 

  Geologien på Svalbard er unik og dækker stort set alle perioder af Jordens historie. De fleste perioder kan tilmed studeres på nært hold i meget smukke omgivelser.

 

30. Stenauktion i Valby Kulturhus. Eftersyn kl. 11 og auktion kl. 13 til ca. 17.

Auktionarius: Finn Hasselbom. Liste over de 201 lots, kan ses her. Og billederne kan ses her.

 

Februar:

 

  5. Salik Anders Rosing: "Modellering af klima og oceanografi i Jordens fortid"

 

  Computermodeller bruges i stigende grad til at forstå udviklingen i Jordens klima gennem tiden, både på globalt og lokalt plan. Udviklingen i forskningsfeltet og eksempler på anvendelse af modeller.

 

12. Bjørn Buchardt: "På geologiens overdrev: Fup eller fakta".

  Som geolog er jeg ofte blevet bedt om at tage stilling til pseudogeologiske begreber som jordstråler, vandårer, pilekviste, krystalhealing og homøopati eller religiøse overbevisninger som kreationisme og intelligent design.

 

  Jeg sidder af og til tilbage med dilemmaet: Skal jeg snakke udenom? Eller skal jeg udfordre dem, der spørger, ved at give udtryk for min faglige overbevisning?

 

  I foredraget vil jeg give en kritisk vurdering af de pseudogeologiske begreber set i lyset af den etablerede geologiske viden. Jeg ser disse begreber om udtryk for uvidenhed, men desværre også i nogle tilfælde som decideret svindel. Jeg hører gerne om jeres holdninger og erfaringer efter foredraget.

 

19. Ferie

 

26. Peter Bennicke. "Sådan finder du fossiler".

 

 

Marts:

 

  4. Generalforsamling - se indbydelsen på side 2 i Lapidomanen 2016-1.

 

11. Svend Stouge: "Hvad er en GSSP og hvilken betydning har den indenfor Geologien?".

 

  GSSP er forkortelsen af ’Global Boundary Stratotype Section and Point’. Ideelt er en GSSP det internationalt anderkendte stratigrafiske profil, som definerer den nedre grænse af en etage, serie eller system. De fleste grænser er baseret eller baseres på palæontologiske begivenheder og markeres symbolsk af et ’gyldent søm’, hvilket betyder, at netop i dette GSSP profil findes tidsplanet, som alle skal bruge som reference.

 

  Forslag til og oprettelsen af GSSP’er administreres af ’International Commission on Stratigraphy’ (en del af International Union of Geological Sciences), hvilket er et stort og tungt apparat med mange regler og krav.

 

  Konkurrencen for at ’vinde’ sin eget lands lokalitet som GSSP er ofte langvarig

og kan være årsag til langvarig strid mellem forskellige grupper af geologer og

nationer. Foredraget behandler først emnet generelt og fremhæver betydningen af GSSP’s, men giver også gode og dårlige eksempler på kontroversielle forløb gennem den nyere geologiske historie.

 

18. Henrik Friis: "Alkaline forekomster - hvorfor elsker mineraloger dem?".

 

25. Ferie

 

 

April:

 

  1. Peter Myrhøj: "Det første liv, dets oprindelse og tidlige udvikling fra det uorganiske til det organiske".

 

  Stanley Millers forsøg fra 1953 med syntese af organiske stoffer i en

præbiotisk atmosfære, som frembragte de fleste nødvendige byggestene til det

tidlige liv. En anden hypotese kaldet Panspermia postulerer, at de organiske byggestene kan være kommet til Jorden udefra, og at livet derfor ikke er enestående for Jorden.

 

  8. Hans Jørgen Hansen (geolog, lektor emeritus): "En ny masseuddøen"

 

15. Mikkel Winther Pedersen (Ph.d., Center for Geogenetik, SNM): "ukendt emne"

 

25. April - 1. maj. "Rejse til Mors og Fur" - se annoncen på side 20 i Lapidomanen 2016-1.

 

29. Tom Weidner (stenven, mineralsamler, specielt fra Grønland): "Ivigtut, historie og mineraler".

 

Juli:

  2. Stevns Klint - Kør-selv-tur - se annoncen i Lapidomanen 2016-2.på side 25

August

 

27. Gladsaxedag. Stenvennernes stand åben 13-16.

 

 

September

 

 

  2. Basar. Medlemmernes salg, bytte, sommerens fund m.m.

 

  9. Interne småforedrag: Hans og Finn. Se Finns nyhedsbrev.

 

10.-11. Stenmessen København i Gladsaxe Sportshallerne. (se Lapidomanen side 33) samt under "Messer / butikker".

 

16. Finn Sørensen: "Argentinas geologi og botanik".

 

23. Lektor emeritus Bjørn Buchardt: Introduktion til byvandring dagen efter.

 

24. Byvandring med Bjørn Buchardt. (Lapidomanen side 2)

 

30. Kurt Andreasen: "Kiruna". Foredraget tager udgangspunkt i byen Kiruna

og jernminen, der er så nær byen, at jernåren går ind under centrum. Derfor skal store dele af byen flyttes, da minedriften bevirker sprækker i jordoverfladen og også egentlige sammenstyrtninger.

 

Vi er på guidet tur i minen og i byen og ser på bygninger, der skal bevares, fx kirken – og på dem der ikke skal flyttes, fx rådhuset. Begge er arkitektoniske perler.

 

Foredraget kommer også kort ind på jernminen i Malmberget og kobberminen i Aitik, der ligger ca. 100 km syd for Kiruna.

 

Foredraget består af en blanding af historie, geografi og industrihistorie. Det kan også ses som et rejseforedrag til en egn, der er ukendt for mange danskere.

 

Oktober

 

 

  7. Ph.D. Salik Rosing: "Da Middelhavet forsvandt". Beskrivelse med fotos

og kort af området omkring Almeria, Spanien, som en ekskursionslokalitet

med vulkanske bjergarter og sedimentære aflejringer fra inddampningen af

Middelhavet i Messinien.

 

14. Ferie

 

21. Seniorforsker Nynke Keulen: "Rubiner i Grønland".

 

  I Grønland findes, efter vores nuværende viden, de ældste rubiner i hele verden. Derudover er de grønlandske rubiner specielle, fordi de stadigvæk kan undersøges i deres oprindelige dannelsessted.

 

  Under foredraget vil jeg gerne fortælle, hvor der findes rubiner i Grønland, og hvordan de er dannet, samt hvorfor rubinerne er røde, mens safirer (som egentlig er det samme mineral men har en anden farve) findes sjældnere på Grønland. De mest kendte grønlandske rubiner stammer fra Fiskenæsset området, hvor formentlig Grønlands første rubinmine snart åbnes.

 

  GEUS har undersøgt rubinerne fra Fiskenæsset med formålet at kunne bevise at rubinerne stammer fra Grønland. Jeg vil gerne fortælle lidt om disse undersøgelser og vores resultater.

22. Fossilernes Dag på Stevns Museum. (Se Lapidomanen side 5)

28. Bent Lindow:

 

November

  4. Ph.D. Christian Mac Ørum Rasmussen: "Er gassen ved at slippe ud af urtidens superdrivhus?".

 

11. Tonci Munic Zunic: "Fumaroler fra aktive Europæiske vulkaner". Tonic's team har skrevet et kapitel om dette i en ny bog om vulkanologi, som lige er blevet udgivet.

 

12. Løvfaldsfest. Kl. 13 i Telefonfabrikken. (se Lapidomanen side 17)

 

18. Mikroskopaften

 

25. Hans Kloster: " Ædelsten, navngivning af disse mm."

 

 

December

 3. Hamborg stenmesse. (Tilmelding, se Lapidomanen side 7)

 

 

 

 

 

2014

 

 

Januar:

 

10. Agnete Carlsen: "Den Eocæne hajfauna fra Lillebælt Leret, Trelde Næs".

 

17. Svend Stouge: "Neoproterozoiske istider set i perspektivet af revideret palægeografi: fra opsplitningen af Rodinia til samlingen af Gondwanaland".

 

Kontinentale istider har været hyppige i perioden Mellem til Sen Neoproterozoikum (Sen Prækambrium), dvs. fra 825 til 540 millioner år siden. Den globale fordeling af Neoproterozoiske glaciale aflejringer og at ismasserne nåede til havoverfladen i de tropiske områder, er en af de største udfordringer for forståelsen af jordens tidlige system og livets udvikling. Disse for os i dag ekstreme istider er også kendt som ’Sneboldsjord’ og repræsenterer en drastisk afvigelse fra istiderne, kendt gennem den nyere geologiske historie. Disse fulgte normalt med breddegraderne og svarede til udbredelsen af klimazoner. Udbredelsen af isdækket af de yngre istider var således begrænset til polaregnene og nåede ’kun’ til moderate (palæo)breddegrader.

 

Et kritisk argument for ’sneboldsjorden’ har været placeringen af palæokontinenterne i Mellem til Sen Neoproterozoikum. Nye palæogeografiske kort fra 825 til 540 millioner år siden er nu fremkommet. Kortene danner grundlaget for nye undersøgelser af forholdene mellem de kendte glaciale aflejringer m.m., samt viser relationerne af istiderne til superkontinental samling, opsplitning og superplume aktiviteter. Kortene bekræfter, at Neoproterozoiske glaciale aflejringer strakte sig fra høje breddegrader til havoverfladen i troperne. De nye undersøgelser viser også, at der langtfra er klare relationer mellem kontinental opsplitning, samt spredning og fordelingen af glaciale aflejringer. Dette er i klar modsætning til nutidens modeller, som netop begrænser glacial indflydelse til områder med kontinental hævning.

 

I foredraget vil den nye Neoproterozoiske palæogeografi fra 825 til 540 millioner år siden blive præsenteret. Denne vil blive relateret til livets betingelser under ekstreme klimaforandringer samt udviklingen fra encellede til flercellede organismer, en udvikling som ’eksploderede’ lige efter den sidste istid i seneste Prækambrium.

 

24. Hans Jørgen Hansen: "Palæoastronomi".

 

31. Peter Myrhøj: "Arthropodernes udvikling under den Kambriske Eksplosion".

I de tre store Kambriske Fossil Lagerstätte, har man ud over de almindelige trilobiter fundet talrige andre mere blødkroppede arthropoder. Jeg kommer ind på dem fra Chengjiang Biotaen i Kina og beskriver deres placering og særlige kropsbygninger. Mange af dem var nært relaterede til trilobiterne, men andre går nye veje, der bliver til det der ender i nutidens insekter, krebsdyr og skorpioner/edderkopper.  

 

Februar:

 

  1. Stenauktion: Eftersyn kl. 11 og auktion i kantinen kl. 13- ca. 17. Auktionarius: Flemming Rasmussen. Se Auktionslisten og Billederne.

 

  7. Kurt H. Kjær

 

14. Vinterferie.

 

21. Paul Martin Holm: "Vulkaner".

 

28. Helge Kurt Hansen: "Grønlandske mineraler".

 

Marts:

 

  7. 17.30: Afskedsmiddag med ungdomsskolen.

                   (Se Lapidomanen 2014-1 side 2 vedr. tilmelding).

       20.00: Generalforsamling.

      

14. Erling Bondesen: "Kildekalk".

 

21. Bjørn Buchardt: "New Zealands geologi".

 

28. Asger Ken Pedersen: "Bjergarter og mineraler ved højt tryk".

Aflyst, interne foredrag i stedet.

 

April:

 

  4. Tove Damholt: "Stevns Klint på vej mod verdensarv"

 

11. Anders Bruun: "Geofysiske opgaver i Gladsaxe".

 

18. Påskeferie

 

25. Arne Thorshøj Nielsen

 

30/4 til 5/5: Tur til Gotland. Se annoncen på side 17 i Lapidomanen 2014-1.

 

Maj:

 

12/5 til 18/5: Tur til Finland. Se annoncen på side 4 i Lapidomanen 2014-1.

 

Juni:

28. Kør-selv tur til Stibjerg Strand. Se annoncen på side 8 i Lapidomanen 2014-2.

August:

 

23. Lørdag kl. 13-22. Oplysninger om Gladsaxedagen kan ses

på dette link:

 

 

 

 

 

 

 

 September:

 

  5. Basar: Medlemmernes salgsboder, klubben sælger mineralogiske tidsskrifter, mejsler og cabochoner à 20 kr/stk. Oprettelse af en mineralgruppe? Med eckermannit fra Norra Kärr er der måske også fluoro-leakeit. Interesserede bør melde sig for at komme med til mineralmøder, hvor vi hjælper hinanden.

 

  6. Udstilling: Af rå og færdige arbejder i anledning af kulturens dag i Gladsaxe. Stenvennerne holder smykkeværkstedet på Telefonfabrikken ekstraordinært åbent kl. 10-16 i anledning af Kulturens dag.

 

|12. Jesper Milán: "Nye spændende fund fra Stevns og Faxe samt lidt om Verdensarv og hvad det betyder for fremtiden etc.”
 

|19. Fotoaften: Vi præsenterer fotos fra årets ture til Gotland, Finland, Tyskland og hvor medlemmerne ellers har været. Erstatter Anna Katarinopoulous foredrag, som kommer til foråret.

 

21. Geologiens Dag. Stenvennernes tur til Saltholm, se annonce i Lapidomanen 2014-3.

 

|26. Allan Simonsen: "Rokker".

Oktober:

 

   3. Ingemann Schnetler: "Om snegle og deres systematik".

Snegle er bløddyr (mollusker) af klassen Gastropoda, og de udgør med deres ca. 60.000 nulevende arter ca. 80 % af alle bløddyr. Sneglene har en enestående tilpasningsevne, idet de lever både i havet, i ferskvand og på land. I havet lever de fra tidevandszonen til de dybeste grave og på landjorden i alle klimazoner fra polarområder til de tropiske regnskove. Også med hensyn til fødevalg er der en stor variation fra planteædere og planktonædere til specialiserede rovdyr. Nogle er snyltere, og andre er værter for farlige parasitter.

 

Også med hensyn til udseende har sneglene en meget stor variation. Der findes snegle med og uden hus, både på land og i havet, og med hensyn til størrelse findes de fra ca. 1 mm og op til over 50 cm. Sneglene kan være hueformede og mere eller mindre højspirede, og de kan være glatte eller have et mønster med ribber og spiraler. Nogle har meget lange pigge, og andre fæstner skaller eller sten til deres skal. Mange snegle har farvemønster på skallen eller kraftige farver på bløddelene som de nøgne baggællesnegle.

 

Den store variation med hensyn til form, skulptur og farver har bevirket, at snegle gennem mange år har været samlerobjekter og er blevet beskrevet af forskere. Dette gælder både de nulevende arter og de fossile arter. Sneglene er kendte siden grænsen mellem Prækambrium og Kambrium (545 mio. år), men den vigtigste periode for sneglene er Kænozoikum (tidligere tertiærtiden), hvor der opstod en lang række arter. Hver epoke i Kænozoiku m har sin sneglefauna, og den største er Eocænets fauna fra Pariserbækkenet.

 

Foredraget vil kort beskrive de enkelte faunaer fra Danmarks Kænozoikum, fra Danien til Miocæn.

Foredragsholderen blev for mere end 40 år siden som så mange fascineret af de mange smukke fossile snegle og har siden samlet på dem og knyttet kontakter til udenlandske samlere og geologer. Ret hurtigt kom interessen for at skrive om disse fossile snegle, idet det viste sig, at det ikke var usædvanligt at støde på ubeskrevne snegle. Siden 1985 er der publiceret 111 nye navne på fossile bløddyr, enten arter, underarter, underslægter eller slægter, og langt de fleste af disse nye navne er snegle. Det er snegle fra Paleocæn (Danien og Selandien), Eocæn, Oligocæn og Miocæn i Danmark og snegle fra Paleocæn i Grønland. Artiklerne er publiceret i Danmark og for nogles vedkommende i udlandet, og de er lavet af foredragsholderen alene eller i samarbejde med forskere fra flere lande. Flere projekter om danske mollusker er undervejs.

 

|10. Peter Myrhøj: "Emne ukendt".

 

 

 

November:

 

  7. Hans Kloster: Billeder fra Brasilien. (Pi Willumsen: har meldt afbud)

 

  8. Julefrokost. Kl. 13 på Telefonfabrikken ,Telefonvej 8, 2800 Søborg (i fællesrum nr. 204). Se Lapidomanen 2014-4 side 2 og Finns nyhedsbrev.

 

14. Kristine Thrane: "Grønland" . Det vil være en gennemgang af de forskellige økonomiske forekomster der findes i Grønland, men også en introduktion til vores forbrug af grundstoffer og mineraler i hverdagen. Jeg kan gå lidt mere i detalje med Kvanefjeld forekomsten i Sydgrønland som har været meget omtalt i medierne, hvor der er sjældne jordarter og uran.

Afholdes i "Stormly", Ndr. Fasanvej 81, Frederiksberg, indgang fra Godthåbsvej.

 

21. Rene Forsberg: "Tyngdefeltet". En klassisk metode til at bestemme jordens indre struktur – og bestemme højder med GPS. Tyngdefeltet er mere aktuelt end nogen sinde, og bliver brugt i Danmark til at kikke efter grundvandsreservoirer, kikke på sedimentstrukturer, i Grønland til olieefterforskning og kontinentalsokkelprojektet, og globalt til dyb geofysik og klimastudier med satellitter. DTU-Space er med på mange af de nyeste tyngde satellitmissioner, og måler tyngdekraft i Danmark, Grønland og internationalt med in situ, fly og satellit, fra Nordpolen til Sydpolen.

 

28. Asger Ken Pedersen: "Bjergarter og mineraler ved højt tryk".

 

December:

 

  4. 19:30 Møde med Dansk Naturhistorisk Forening. Mød op ved museet,  Universitetsparken 15, 2100 Ø. "Kombineret oplæg og rundvisning i den nye udstilling på Zoologisk Museum v. formidlingsmedarbejder Bent Lindow (SNM, KU):

Dinosaurerne på Zoologisk Museum: Misty og det dyrebare". Se Link.

 

  6. Hamborg stenmesse. Se Finns nyhedsbrev.

 

2015

 

 

Februar:

 

 

13. Peter Bennicke: Hvordan skaber man en fossilsamling?

 

20. Vinterferie.

 

27. Kristian Kjellerup Kjeldsen og Anders Anker Bjørk: ”Oplevelser på felttur i Grønland sidste sommer – samt Indlandsisens skæbne og vores fremtid”

 

 

Marts:

 

 

 6. 17.30: "Middag". Menuen er: Forret: Røget torsk m/ rå marinerede beder, persille-olie + hjemmebagt brød. Hovedret: Klassisk Benløse fugle m/ persille kartofler og brun sauce samt selleri-rødbede puré, rød spidskålssalat m/ æble og gul peber.

     19.30: "Generalforsamling".

 

Bemærk: Afholdes på Grønnemose skole, Skolesvinget 10, 2860 Søborg.

 

 8. Geomuseum Fakse og kalkbrud. Afgang kl 9.00 fra Sjælør Station. Prisen er kr. 250.

 

13. Svend Stouge: "Mistaken Point: et vindue til tidligt komplekst flercellet liv".

   Mistaken Point ligger ved sydspidsen af den tågedækkede og vindblæste Avalon Peninsula i det sydøstlige Newfoundland, Canada og vender ud mod det ofte barske Atlanterhav. Navnet stammer fra tidligere, hvor skibe regelmæssigt sejlede ind i klipperne ved lav sigtbarhed. I tåget vejr troede søfolkene fejlagtigt (= ’mistaken’), at de sejlede på den rette kurs mod St. John’s, men i stedet for drejede de skibet for tidligt mod nord, hvorved skibet forliste ved Mistaken Point.

   I dag er lokaliteten heldigvis mere berømt end berygtet og dette af en hel anden grund: nemlig de mange fund af sen-prækambriske fossiler, der generelt betegnes som en del af Ediacarafaunaen. Fossilerne er velbevarede og ligger på en lagflade på størrelse med en tennisbane. Fossilerne fra Mistaken Point repræsenterer et af de ældste, makroskopiske økosystemer i Jordens livshistorie, og var opbygget af store, strukturelt komplekse organismer.

   De bevarede aftryk ved Mistaken Point er et direkte vindue ind i fortidens samfund, der levede på havbunden for 565 millioner år siden. Lokaliteten er således en enestående forekomst, der antages at få status som UNESCO World Heritage site netop på grund af dens unikke forekomst af fossiler, der repræsenterer det første komplekse flercellede liv.

 

20. Henrik Breuning-Madsen: "Dybe huller og brønden på højen - Boringer i Jellinghøjene".

   Vi borede en række huller i Jellinghøjene i 2001-10 for at løse følgende problemstillinger:

- Hvad er højene lavet af (ML, DS, DG, ES ..), og hvordan er bevaringsforholdene i højene.

- Hvordan var landskabet og vegetationen omkring højene i Vikingetid, og indehold jordene i dengang mere kulstof end det moderne landbrug?

- Er det rigtigt, at der har været en brønd på toppen af den ene gravhøj og hvis ja, hvordan var vandkvaliteten?

- Hvem blev højlagt i Nordhøjen i 957, og var kernen en gammel høj fra bronzealderen?

- Hvorfor drænede Frederik den 7 Nordhøjen i 1860'erne?

 

27. Thorkild Christensen. 

   Siden jeg for en del år siden blev gjort opmærksom på, at der var noget der hed global masseuddøen, har jeg været fascineret af temaet, også fordi jeg synes, at de forklaringer af fænomenet, som fremføres, ikke virker særlig overbevisende.

   En meget udbredt forklaring på den seneste store masseuddøen ved K/T- grænsen er, at jorden blev ramt af en stor asteroide, som blandt meget andet forårsagede, at de store dinosaurer uddøde. En anden skole lærer, at masseuddøen ved K/T-grænsen kunne forklares af gigantiske vulkanudbrud i Deccan Traps i det nuværende Indien.

   Da det er kendt, at det især var dyr med calciumholdige skeletter/skaller og havdyr i særdeleshed, der blev ramt, slog den tanke mig, at årsagen til masseuddøen måske kunne forklares ved det faktum, at calcium i havet simpelthen blev opbrugt, en forklaring, synes jeg, som kan forklare såvel alle de 5 store tilfælde af masseuddøen som de mindre.

   Jeg har derfor fremsat det, jeg kalder, CALCIUMHYPOTESEN, som argumenterer for calciummangel som årsag til masseuddøen. Jeg vil også beskrive en CALCIUM-CYKLUS, som viser, hvorledes calcium igen dukker op i verdenshavene.

   Udvalgte eksempler på dyr og planter der uddøde, og som overlevede masseuddøen, vil blive givet. Der vil blive argumenteret for at koncentrationen af calcium i havvand virkeligt over tid har varieret, og at calcium vender tilbage ved ny havbundsdannelse, som for øvrigt også indebærer en regulering af havvands surhedsgrad (pH).

   Jeg har tidligere skrevet om Calciumhypotesen i LAPIDOMANEN (2011 nr. 1,2 og 3), hvis man er mere interesseret i emnet, er her en mulighed.

 

April:

 

 

10. Peter Myrhøj: "Ernst Haeckel" var en meget karismatisk tysk naturvidenskabsmand, som arbejdede under stærk påvirkning af Darwins udviklingslære i sidste halvdel af 1800 tallet og beg. af 1900 tallet.

   Haeckel huskes i dag især på grund af hans smukke grafiske beskrivelser af dyreverdenen, og hans arbejder med fylogenien, hvor han beskriver hele dyreverdenens afstamningsforhold ved hjælp af fylogenetiske træer, der forsøger at vise de første systematiske sammenhænge mellem alle organismer.

   Han postulerede også den omdiskuterede Biogenetiske lov, hvori han sammenlignede organismernes tidlige embryonale stadier, han mente her at kunne se parallelle sammenhænge.

   Foredraget fokuserer især på Hans monografi om Radiolarierne fra 1862 og Hans Kunstformen der Natur, der udkom i flere omgange omkring år 1900. Disse værker blev en stor inspirationskilder for Jugend stilen.

 

17. Jan Audun Rasmussen

 

24. Tonci Balic Zunic: "De mange farver af smithsonit"

   I sommer 2014 fik Naturhistorisk Museum besøg af prof. Athanassios Katerinopoulos fra Athens Universitet. Efter hans anmodning startede vi et projekt hvor vi prøver at forklare hvor stammer alle forskellige farver som man finde hos smithsonit fra.

   I dette foredrag vil jeg give de aktuelle resultater af vores forskning sammen med udredning af fysisk baggrund om årsager for farver i mineraler.

 

 

 

Maj:

 

 

Juni:

 

4.-7. juni: "Studietur til Öland" med Bjørn Buchardt. Udsolgt, men du kan komme på venteliste. Se yderligere oplysninger i Finns nyhedsbrev.

 

27. Kør-selv tur til Kåseberga. Se annoncen i Lapidomanen 2015-2 side 3.

 

 

August:

 

22. Gladsaxedagen. Kl. 13-17. Gladsaxe Rådhus. Se her.

September:

 

  4. Bazar – medlemmernes salg af sten, smykker, værktøj m.m.

 

11. Henrik Breunum-Madsen: "Dybe huller og brønden på højen - Boringer i Jellinghøjene". 

   Vi borede en række huller i Jellinghøjene i 2001-10 for at løse følgende problemstillinger:

   Hvad er højene lavet af (ML, DS, DG, ES .), og hvordan er bevaringsforholdene i højene. Hvordan var landskabet og vegetationen omkring højene i Vikingetid, og indeholdt jorden dengang mere kulstof end i det moderne landbrug? Er det rigtigt,

at der har været en brønd på toppen af den ene gravhøj og hvis ja, hvordan var vandkvaliteten? Hvem blev højlagt i Nordhøjen i 957, og var kernen en gammel høj fra bronzealderen? Hvorfor drænede Frederik den 7. Nordhøjen i 1860'erne?

 

12.-13. Stenmessen i Gladsaxe. Stenvennerne har en bod på messen.

 

18. Hans Peter Birk Hansen: "Grundvandsbeskyttelse i Danmark".

   I Danmark drikker vi grundvand, som vi pumper op af jorden og bruger efter en simpel iltning og filtrering på vores vandværker. Grundvandet er generelt rent og godt at drikke. Men flere og flere trusler dukker op. Derfor arbejder vandværker og kommuner sammen om at beskytte grundvandet, så vores efterkommere også

har rent og godt vand. Geolog Hans Peter Birk Hansen vil fortælle om vandets vej fra jord til bord, og om hvordan grundvandsbeskyttelse sker i praksis.

 

25. Ella Hoch: "Gennem lægevidenskab til lære om fossiler - ny forståelse i 1600-tallets Danmark og møde med Ole Worm og Otto Sperling".

   På Christian IV’s tid blomstrede Renæssancen i Danmark. Den var en genfødsel af Antikkens interesse for naturen. Nu begyndte lægerne at åbne døde mennesker for at lære om anatomi og sygdomme, og deres medicinske viden om botanik og kemi brugte de til også at analysere naturen. Fossiler, der hidtil havde været forbundet med overtro, blev sammenlignet med dele af levende dyr. Dog kendte ingen til udviklingslære eller geologisk tid. To dygtige lægers beretninger i 1600-tallet tegner et billede af palæontologiens svære fødsel.

 

26.-27. Stenvennernes tur til Gram og Fredericia. Se annoncen side 3.

 

Oktober:

 

  2. Jochen Kolb: "Guld i Grønland".

 

  3. Mineral indkøbstur. Se annoncen i Lapidomanen 2015-3 side 2.

 

  9. Ingeborg Bjerre: "Gemmologi".

 

16. Ferie

 

23. Bjørn Buchardt: "Masseuddøen af dinosaurer m.fl."

 

30. Asger Ken Pedersen: "Jern fra Disko og Nuussuaq".

 

 

31. Løvfaldsfest med middag ved Jeanette Merling. Kl. 13 på Telefonfabrikken. Se annoncen i Lapidomanen 2015-4 side 2.

 

 

November:

 

  6. Bent Erik Kramer Lindow: "Menneskets evolution - fra firbenet til tobenet primat".

   Med udgangspunkt i fossile fund, gennemgår foredraget vores evolution fra da de første primater dukkede op for 55 millioner år siden og frem til det moderne menneske vandrede ud af Afrika for mellem 70 og 50.000 år siden.

 

13. Sten L. Jakobsen og Mette Hofstedt: "USA og Canada".

 

20. Christian M.Ø. Rasmussen

 

27. 1) Peter M., Tom J. og Finn K-J.: "Fossilberetning fra Yorkshire-turen i foråret 2015".

      2) Steen Elborne: "Mineral– og fossilfotos fra udstillingen ’Trésor de la terre’ og det palæontologiske museum i Paris".

 

 

December:

 

  5. Hamborg stenmesse. Se annoncen i Lapidomanen 2015-4 side 17.